Vinreoler Hansen-Design

Hansen-Design Vinreoler er alle designet og lavet af Bent Hansen. Ideen opstod da Bent ikke syntes, at de vinreoler der var at finde på markedet var interessante nok og ofte kun kunne opbevare 6-9 flasker.
Vi kender alle de ”gamle” foldevinreoler til at stille oven på køkkenskabet, ikke et ondt ord om dem, men det var bare ikke det vi selv havde lyst til at have stående. Efterhånden som flere og flere værdsætter god vin er behovet for en god og pæn opbevaring også blevet større. Altså gik Bent i tænkeboks og de første vinreoler (BHD03 – BHD06 ) blev produceret i hans lille værksted og udstillet i vores daværende butik i Svendborg.

Der var stor interesse for vinreolerne og da de første prototyper blev solgt gik Bent i tænkeboks nok engang for at udvikle ideer til andre former og materialer. Feedback fra kunderne var medvirkende til at Bent fremstillede de væghængte jernreoler og de er da også blevet en salgssucces netop fordi de ikke fylder alverden, men alligevel kan indeholde en hel del flasker og samtidig tager sig rigtig godt ud i indretningen.

Bent Hansen har efterhånden udviklet vinreoler i flere størrelser og materialer, fra de helt små til de helt store vinreoler, der kan indeholde over 150 flasker. Men hos Bent ligger der altid en ny ide og lurer så der bliver stadig udtænkt nye modeller. Så hvis du er på udkig efter en unik og anderledes vinreol finder du dem hos Hansen-Design. Alle vinreoler fra Hansen-Design er 100 % danske og udført i massivt træ, jern eller en kombination af de to materialer.

Vinreolerne forefindes kun i butikken i Gelsted

Viser alle 17 resultater